-
1 form
I substantiv1. formNår vi skal bage til jul, skal vi bruge bageforme til kagemændene
gjutform; strutform; stöpform
II substantivstøbeform; kræmmerhusform; støbeform
2. tilstand, måde at være på3. form, etikette4. form, fysisk tilstandMånga svenskar är inte i form (är ur form, håller sig inte i form), de väger för mycket
Mange svenskere er ikke i form, de vejer for meget
5. form, bøjning (grammatik, sproglige kategorier, om sproget m.m.)ackusativform; böjningsform; presensform
akkusativform; bøjningsform; præsensform
Det tager form, man begynder at se, hvordan det vil komme til at se ud
Under ordnede forhold, på en ordentlig måde
Bunden form, poesi, verse()mål
Ubunden form, prosa
-
2 form
I substantiv1. formNår vi skal bage til jul, skal vi bruge bageforme til kagemændeneSammensatte udtryk:gjutform; strutform; stöpform
støbeform; kræmmerhusform; støbeformII substantiv2. tilstand, måde at være på3. form, etikette4. form, fysisk tilstandMånga svenskar är inte i form (är ur form, håller sig inte i form), de väger för mycket
Mange svenskere er ikke i form, de vejer for meget5. form, bøjning (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Sammensatte udtryk:ackusativform; böjningsform; presensform
akkusativform; bøjningsform; præsensformSærlige udtryk:Det tager form, man begynder at se, hvordan det vil komme til at se udUnder ordnede forhold, på en ordentlig mådeBunden form, poesi, verse()målUbunden form, prosa -
3 slag
I substantiv1. (hårdt) slag, hug, heftig/rytmisk bevægelse m.m.2. (klokke)slagNår kirkeklokken har slået seks slag, sætter vi os til bords
3. slag, kamp, batalje, træfning (militær)4. bevægelse (langs/rundt noget)5. kort stund, øjeblik6. pludselig begivenhed, noget afgørende7. slagtilfælde eller lign. (sygdom, helse)Leni sitter i rullstol, hon har drabbats av slag
L. sidder i kørestol, hun er blevet ramt af et slagtilfælde
8. om konflikt, konkurrence m.m.9. opslag, reversIkke vente længere, men beslutte sig nu
Slå et slag for noget, gøre reklame for noget, få folk til at interessere sig for noget
Skræmme nogen, gøre nogen meget bange
Vara i slag; Vara ur slag
Være i form; Ikke være i form
I ett slag, med ett slag
Slag i slag, tæt efter hinanden
På slaget tolv (två, sex, sju m.m.)
II substantivPå slaget tolv (to, seks, syv m.m.)
1. slags, sort, artKakbord med olika slags (sorters) tårtor: glasstårta, gräddtårta, nöttårta m.m.
Kagebord med forskellige slags lagkager: islagkage, flødeskumslagkage, nøddetærte m.m.
2. typeEtt slags tyg till stolarna, ett annat till fåtöljen
Ét slags stof til stolene, et andet til lænestolen
Vilken slags undervisning går du in för?
Hvilken slags undervisning går du ind for?
Vad för slag? (ikke så almind. mere), Hur sa?
Hvadbehager (hvabehar)? Hvad (for noget)?
-
4 slag
I substantiv1. (hårdt) slag, hug2. om slag der lyder, høres, føles, heftig rytmisk bevægelse m.m.Når kirkeklokken har slået seks slag, sætter vi os til bords3. slag, kamp, batalje, træfning (militær)4. bevægelse (langs/rundt noget)5. kort stund, øjeblik6. pludselig begivenhed, noget afgørende7. hårdt slag/modgang, slagtilfælde eller lign. (sygdom, helse)Leni sitter i rullstol, hon har drabbats av slag
L. sidder i kørestol, hun er blevet ramt af et slagtilfælde8. hårdt slag mod en eller anden genstand (om musikalske og idrætslige sammenhænge)9. opslag, reversSærlige udtryk:Ikke vente længere, men beslutte sig nuSlå et slag for noget, gøre reklame for noget, få folk til at interessere sig for nogetSkræmme nogen, gøre nogen meget bangeVara i slag; Vara ur slag
Være i form; Ikke være i formEt slag i ansigtet, en grov krænkelse, en skuffende optræden m.m.Et slag i luften, et halvhjertet forsøgI ett slag, med ett slag
Slag i slag, tæt efter hinandenPå slaget tolv (två, sex, sju m.m.)
På slaget tolv (to, seks, syv m.m.)II substantiv1. slags, sort, artKakbord med olika slags tårtor: glasstårta, gräddtårta, nöttårta m.m.
Kagebord med forskellige slags lagkager: islagkage, flødeskumslagkage, nøddetærte m.m.2. typeEtt slags tyg till stolarna, ett annat till fåtöljen
Ét slags stof til stolene, et andet til lænestolenVilken slags undervisning går du in för?
Hvilken slags undervisning går du ind for?Særlige udtryk:Vad för slag? (ikke så almind. mere), Hur sa?
Hvadbehager (hvabehar)? Hvad (for noget)?Ensam i sitt slag; Unik i sitt slag
Den eneste af sin slags; Unik, enestående -
5 gänga
I substantiv1. gænge, gevind, skruegangII verbum1. lave gevind2. omgås (hverdagssprog/slang)Omgås hinanden, tilhøre samme gruppe (gruppering), bande m.m.
-
6 gänga
I substantiv1. gænge, gevind, skruegangSærlige udtryk:II verbum1. lave gevind2. omgås (hverdagssprog/slang)Omgås hinanden, tilhøre samme gruppe (gruppering), bande m.m.Særlige udtryk: -
7 i
I substantiv1. i, bogstavet iI är den nionde bokstaven i alfabetet och har varit relativt oförändrad sedan grekerna förenklade tecknet och gav det dess nuvarande form
II præpositionI er det niende bogstav i alfabetet og har været relativt uforandret, siden grækerne forenklede tegnet og gav i dets nuværende form
1. i, inde(n) i, på m.m.Hur gör man i det läget?
Hvad gør man i den situation?
Det står inte på första sidan, det står inne i tidningen
Det står ikke på forsiden, det står inde i avisen
2. i tidsudtrykStaffan är galen (förtjust, förälskad, kär) i Laila
S. er vild med L. (forgabt/forelsket i L.)
I og med, gennem, med, under, ved
I tilknytning til, i forbindelse med
III adverbiumI virkeligheden, egentlig
1. i (ofte i sammensætn. med verber)Ta nu inte i för mycket!
Tag nu ikke for hårdt fat!
Man måste hålla i sig, så man inte faller av
Man skal holde fast, så man ikke falder af
-
8 i
I substantiv1. i, bogstavet iI är den nionde bokstaven i alfabetet och har varit relativt oförändrad sedan grekerna förenklade tecknet och gav det dess nuvarande form
I er det niende bogstav i alfabetet og har været relativt uforandret, siden grækerne forenklede tegnet og gav i dets nuværende formII præposition1. i, inde(n) i, på m.m.Hur gör man i det läget?
Hvad gør man i den situation?Det står inte på första sidan, det står inne i tidningen
Det står ikke på forsiden, det står inde i avisen2. i tidsudtrykStaffan är galen (förtjust, förälskad, kär) i Laila
S. er vild med L. (forgabt/forelsket i L.)Særlige udtryk:I og med, gennem, med, under, vedI tilknytning til, i forbindelse medI virkeligheden, egentligIII adverbium1. i (ofte i sammensætn. med verber)Ta nu inteiför mycket!
Tag nu ikke for hårdt fat!Man måste hållaisig, så man inte faller av
Man skal holde fast, så man ikke falder af -
9 lag
I substantiv1. lage, marinade, opkog (kogekunst, mad m.m.)II substantiv1. lov, almindelige retsregler (jura, lov og ret m.m.)Är vi alla lika inför lagen?
Er vi alle lige for loven?
hyreslag; semesterlag; utlänningslag
lejelov; ferielov; udlændingelov
Dømme, udøve den dømmende myndighed
En uskreven (indlysende, selvfølgelig) lov
Jungleloven, den stærkestes ret
Hvis noget kan gå galt, så gør det det også
Lagens långa arm, lagens väktare
III substantivLovens lange arm, politiet
1. hold (sport, spil og leg)Holdet her rykker nok aldrig op i A.
Det er et lægeteam på K., der skal operere (K.=K.S.=Karolinska universitetssjukhuset)
4. lag/flade/enhed der befinder sig oven på eller uden på hinanden5. tilstand, form, forfatning6. i tidsudtrykVi hann med bussen, men det var i senaste laget, chauffören hade redan stängt dörrarna
Vi nåede bussen, med det var i sidste øjeblik, chaufføren havde allerede lukket dørene
Bryde festen op, gå hjem fra en god fest
Gøre nogen tilpas, tilfreds
Have en chance for at få lov til at sige hvad man mener eller få lov til at bestemme, få et ord indført
I kortaste laget, i längsta laget
Lidt for kort, lidt for lang
I senaste laget, i tidigaste laget
I sidste øjeblik, næsten for tidligt
I största laget, i längsta laget, i minsta laget
Næsten for stor, næsten for lang, næsten for lille
Nu, i dette øjeblik, på dette tidspunkt
I det hele taget, over hele linjen, det gælder (næsten) alle
-
10 ligga av sig
uregelmæssigt verbum1. blive dårligere til noget fordi man er uvant eller ikke har trænet nok, miste sin evneHon sjunger inte så bra mer, hon har legat av sig
Hun synger ikke så godt mere, hun er ikke i form
-
11 gå
uregelmæssigt verbum1. gå, bevæge sig"Bebisen har nu lärt sig gå
Gingo i stället för gick är ålderdomligt, men man kan t.ex. stöta på den formen i visor, sånger och psalmer: "Där gingo tre jäntor i solen, på vägen till Lindane Le"
'Gingo' i st. for gik er gammeldags, men man kan fx finde den form i viser, sange og salmer: "Der gik tre piger i solen, på vejen til L. L." (Linje fra en digtsamling af G. Fröding 1860-1911, nomineret til Nobelprisen)2. føreVejen fører til S. (domkirkeby i Södermanland)3. gå, forsvinde (om tid)Klockan går inte, den har stannat
Uret går ikke, det er standset4. gå, blive spillet (om film, teater)Vad går det på Folkan?
Hvad går der på Folketeatret, hvad spiller de der?5. være muligDet går att avhjälpa felet, det går att laga
Det er muligt at rette fejlen, den kan repareres6. udvikle sig, fungereDet går bra, det går dåligt
Det går godt, det går ikke godt7. være i gang/i omløb m.m.Gå i skolan, gå på bio, gå på gym, gå på gymnasiet, gå på kurs
Gå i skole, gå i biografen, gå til gymnastik, gå i gymnasiet, gå på kursus9. blive til noget andet (en slags ændring, om personer/ting)Gå i barndom, gå i pension, gå i bitar
Gå i barndom, gå på pension, gå i stykkerSærlige udtryk:Være overstresset, udbrændt, sygemeldt, sygemelde sig pga stress, udbrændthed og lign.Blive kendt/blive husketDen (det) gick hem!
Den sad, det lykkedes!Det där går inte i mej!, Det där kan du inte slå i mej!
Den hopper jeg ikke på!Det er o.k. -
12 lag
I substantiv1. lage, marinade, opkog (kogekunst, mad m.m.)II substantiv1. lov, almindelige retsregler (jura, lov og ret m.m.)Är vi alla lika inför lagen?
Er vi alle lige for loven?Sammensatte udtryk:hyreslag; semesterlag; utlänningslag
lejelov; ferielov; udlændingelovSærlige udtryk:Dømme, udøve den dømmende myndighedEn uskreven (indlysende, selvfølgelig) lovJungleloven, den stærkestes retHvis noget kan gå galt, så gør det det ogsåLagens långa arm, lagens väktare
Lovens lange arm, politietIII substantiv1. hold (sport, spil og leg)Holdet her rykker nok aldrig op i A.Det er et lægeteam på K., der skal operere (K.=K.S.=Karolinska universitetssjukhuset)4. lag/flade/enhed der befinder sig oven på eller uden på hinanden5. tilstand, form, forfatning6. i tidsudtrykVi hann med bussen, men det var i senaste laget, chauffören hade redan stängt dörrarna
Vi nåede bussen, med det var i sidste øjeblik, chaufføren havde allerede lukket døreneSærlige udtryk:Bryde festen op, gå hjem fra en god festGøre nogen tilpas, tilfredsHave en chance for at få lov til at sige hvad man mener eller få lov til at bestemme, få et ord indførtI kortaste laget, i längsta laget
Lidt for kort, lidt for langI senaste laget, i tidigaste laget
I sidste øjeblik, næsten for tidligtI största laget, i längsta laget, i minsta laget
Næsten for stor, næsten for lang, næsten for lilleNu, i dette øjeblik, på dette tidspunktI det hele taget, over hele linjen, det gælder (næsten) alle -
13 ligga av sig
uregelmæssigt verbum1. blive dårligere til noget fordi man er uvant eller ikke har trænet nok, miste sin evneHon sjunger inte så bra mer, hon har legat av sig
Hun synger ikke så godt mere, hun er ikke i form -
14 ros
I substantiv1. rosen (sygdom, helse)II substantiv1. ros, anerkendelseSærlige udtryk:III substantivLukta på dom här underbara rosorna!
Lugt til disse pragtfulde roser!"Mors lille Olle i skogen gick, rosor på kinden och solsken i blick..."
"Mors lille Ole i skoven gik, roser på kinden og solskin i blikket..." (linje fra klassisk, svensk børnesang)3. i udtryk for kærlighed, skønhed m.m.4. kvindens kønsorganer (hverdagssprog/slang)Sammensatte udtryk:alpros; klängros; stockros
alperose; klyngrose; stokroserosenhäck; rosentagg; rosenträdgård
rosenhæk; rosentorn; rosenhaveSærlige udtryk:Ikke have danset på roser, ikke have haft det let, ikke let -
15 den
I bestemt artikel1. denDen vita svanen, den gamle mannen, det sunda förnuftet
II pronomenDen hvide svane, den gamle mand, den sunde fornuft (obs!!! den dobbelte bestemte form i de svenske eks.!!!)
1. den/det/hun/han (om noget/nogen tidligere omtalt)Den vill jag inte prata med!
Ham vil jeg ikke snakke med!
Vad hände egentligen igår? Det berättar jag sen!
Hvad skete der egentlig igår? Det fortæller jag bagefter!
2. den/det, denne/dette her (udpegende)Den här deckaren är bra, men kanske inte så spännande, den där är bättre och mycket spännande
Denne her krimi er god, men måske ikke så spændende, men den der er bedre og meget spændende
-
16 hängig
adjektiv1. syg, ked, deprimeret m.m.2. som ikke er i form, som ikke har lyst at gøre noget -
17 krok
substantivKör inte för fort, vägen är smal och går i krokar!
Kør ikke for stærkt, vejen er smal og kroget!
3. slag med hånd og bøjet arm (boksning) (sport, spil og leg)4. omgivelserFå (ha) någon/något på kroken
Få nogen/noget på krogen
-
18 pepparkaka
substantiv1. krydderkage (stærkt krydret, dog ikke med peber) (kogekunst, mad m.m.)Jeg blev budt på kaffe og krydderkage (blød kanel/ingefær/m.m. kage)
pepparkaksdeg; pepparkaksform; pepparkaksgris, pepparkakshus
'brunkage'dej; 'brunkage'form; 'brunkage'gris; 'brunkage'hus
-
19 sista
ubøjeligt adjektiv1. sidsteJag var den sista kvinnan han älskade, berättade A.C. för journalisten
Jeg var den sidste kvinde han elskede, fortalte A.C. til journalisten
Siste man släcker och låser (siste=maskulin form)
Sidste mand slukker og låser, lukker og slukker
Få det sidste ord, få slutreplikken i en diskussion og dermed tilsyneladende være den sejrende
I sista ögonblicket, nätt och jämnt i tid
Det sidste ord er ikke sagt, sagen er ikke afgjort
-
20 den
I bestemt artikel1. denDen vita svanen, den gamle mannen, det sunda förnuftet
Den hvide svane, den gamle mand, den sunde fornuft (obs!!! den dobbelte bestemte form i de svenske eks.!!!)II pronomen1. den/det/hun/han (om noget/nogen tidligere omtalt)Denvill jag inte prata med!
Ham vil jeg ikke snakke med!Vad hände egentligen igår? Det berättar jag sen!
Hvad skete der egentlig igår? Det fortæller jag bagefter!2. den/det, denne/dette her (udpegende)Den här deckaren är bra, men kanske inte så spännande, den där är bättre och mycket spännande
Denne her krimi er god, men måske ikke så spændende, men den der er bedre og meget spændende
См. также в других словарях:
§ 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser — Der kan ikke gives helt faste regler for hvordan man danner bestemt form pluralis af substantiver der i ubestemt form pluralis har (eller kan have) en fremmed pluralisendelse (især i, a og s, fx konti, periodika, checks). Det tilrådes derfor at… … Dansk ordbog
Nul — Ikke eller u . Skrives ogås: Ø Ex:nul form/bøjning (=ubøjet/ikke bøjet) … Danske encyklopædi
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia
Norwegische Sprache — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Nordgermanische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norsk — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Grammatik — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
literature — /lit euhr euh cheuhr, choor , li treuh /, n. 1. writings in which expression and form, in connection with ideas of permanent and universal interest, are characteristic or essential features, as poetry, novels, history, biography, and essays. 2.… … Universalium
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig — (1) MÅDESADVERBIALER Adverbialer der er dannet af adjektiver på ig eller lig, tilføjer t når de betegner den måde noget forholder sig på eller foregår på (jf. § 37. Betydningsforskel mellem t adverbialer og rene adverbier): Lyset bevægede sig… … Dansk ordbog
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 30. Imperativ — (1) HOVEDREGEL Man danner imperativ af verber der i infinitiv ender på tryksvagt e, ved at fjerne e et: Skriv snart igen! Hils fra mig! Indsend bestillingskuponen i dag! Dog må en imperativ som hovedregel ikke ende på to ens konsonanter (jf. § 8 … Dansk ordbog
